Ræven går derude

Periode:. 20. - 29. september 2017
Spilletid: 70 min.
Alder: Fra 8 år
Pris: 40-125 kr.

Emneord:

Dyrefabel, Humor, Magtforhold, Masketeater

Ræven går derude

En grum respektløs dukketeater-komedie baseret på virkelige middelalderlige hændelser!

Det Olske Orkester og Teatret Værk er gået sammen med den præmierede dukkemager Rolf Søborg Hansen og jazzmusikeren Torben Snekkestad for at skabe en familieforestilling med den dejligt ukorrekte og altid sultne hovedperson i spidsen: Ræv Reynard.

Ræven Reynard narrer de andre dyr og udstiller deres egoisme, magtbegær og hykleriske adfærd. Han spiller de svage ud mod hinanden, slår helt og halv ihjel og viser kun omsorg overfor sin familie. Jungleloven hersker i det storpolitiske spil såvel som i skolegården, og man må være snu som en ræv for at overleve. Ræven går derude er groft, kitschet og respektløst dukketeater.

Et gæstespil af Det Olske Orkester og Teatret Værk

Nyskreven tekst og instruktør: Lotte Faarup
Medvirkende: Annemarie Jeppesen, Øyvind Kirchhoff og Bjarne Kalhøj
Scenograf og dukker: Rolf Søborg Hansen
Komponist: Torben Snekkestad

(Pressefotos: Øyvind Kirchhoff)

___________________________

SPECIALARRANGEMENTER
I forbindelse med forestillingen afholdes fire specialarrangementer med fokus på forestillingens tematikker. Deltagelse i arrangementerne kræver billetkøb til forestillingen.

STATUSØVELSER MED FOKUS PÅ MOBNING/SOCIALE DYNAMIKKER:
Dramaøvelser med fokus på sociale dynamikker og magtbalancen i klassen ved skuespiller Nanna Cecilie Bang – vinder af Reumerts Talentpris 2015 for Folkeskolereformen.
Mandag den 25.9. kl. 12 og tirsdag den 26.9. kl. 10.

FAKE NEWS OG FOLKEFORFØRELSE:
Ræven går derude kredser om hvorledes information, manipulation og lusk er aktive våben i kampen om magten. Radiovært og filosof fra Center for Vild Analyse, Rasmus Ugilt, dykker ned i, hvordan fake news er et politisk middel, når folket skal forføres og drager paralleller frem til i dag med hints til forestillingen.
Torsdag den 21.9. kl. 19 og torsdag den 28.9. kl. 19.

 

KØB BILLET

Ring til ZeBU’s billettelefon:

71 99 88 77

Køb billet online her:

KØB BILLET
Periode: 20. - 29. september 2017
Spilletid: 70 min.
Alder: Fra 8 år
Pris: 40-125 kr.

Emneord:

Dyrefabel, Humor, Magtforhold, Masketeater