Teaterkortet

Der er rigtig meget godt teater i det danske land! Og vi ved at skolerne får rigtig meget information om hvilke tilbud der er for deres skole. Det kan være svært at nå rundt til dem alle.

Vi er opmærksomme på, at det ofte er de enkelte undervisere og skoleleder på skolerne, der køber billetterne og vælger forestillingerne. Jeres engagement og jeres begejstring for teater er afgørende for elevernes muligheder for at møde den professionelle scenekunst. Det vil vi som teater gerne understøtte.

I samarbejde med 11 andre teatre på Sjælland tilbyder vi udvalgte skoler på Sjælland et teaterpartoutkort. Teaterkortet giver gratis adgang for 1 person + 1 ledsager (ledsageren kan være et barn eller en voksen) og giver derfor skolens ansatte mulighed for at udvide kendskabet til de forskellige teatre og se forestillingerne, inden de bestiller til deres klasser.

Kortet kan kun bruges ved bestilling af billetter for to personer og kan ikke bruges i forbindelse med bestilling til en eller flere skoleklasser.

Har jeres skole ikke allerede fået kortet, så send en mail til billetter@ishojteater.dk

Læs mere om Teaterkortet på dets hjemmeside