Amager Børneteater Festival 2015

For sjette år i træk åbner otte kulturinstitutioner på Amager dørene til en magisk efterårsuge med spændende, humoristisk og tankevækkende teater for børn og deres voksne. Det er et stærkt lokalt samarbejde, der står bag den årligt tilbagevendende Amager Børneteaterfestival, som siden dens start i 2010 har sat vores elskede bydel på det danske teaterlandkort.

Igen i år fyldes skolernes efterårsferie fra den 11.-17. oktober til bristepunktet med teaterforestillinger fra nogle af landets mest spændende teatre. Og der er noget for alle aldersgrupper, når de 1.800 teaterbilletter bydes ud til mere end rimelige priser, ja, nogle gange endda helt gratis. Og selvfølgelig er der ugen igennem gratis teaterværksteder i Børnekulturhus Ama’r for de børn, der selv har lyst til at stå på scenen og få erfaring med teatrets magi og virkemidler.

Download programmet her

Tryk her og køb billetter

HUSK!
Hukommelsespaladset er også en GRATIS udstilling, der kan besøges hver dag i Kvarterhuset fra søndag den 11. til onsdag den 14. oktober fra kl 9-12 og kl 15-18. Aldersgruppe: Fra 4 år.

Amager Børneteater Festival 2015 støttes af:

LUA¯_logo_CMYK_35mm_300dpi-kopiLogo,farve.ai