Teater i undervisningen

Det har ZeBU som eksternt læringsmiljø rig erfaring med, og vi elsker at dele ud af den.

Vores kunstneriske formål er at skabe nytænkende og aktuel scenekunst til børn og unge. Du vil opleve, at repertoiret er en pallette af forestillinger, der spænder bredt og fremmer nyskrevet dramatik for alle klassetrin. Vi stræber efter at vække forundring og resonans samt være et vedkommende tilbud, hvor teatrets kraft og virkemidler konstant tilpasses vores unge målgruppe. 

Vi tilbyder en række eksklusive workshopforløb og arrangementer, som alle er med til at udvide jeres teateroplevelse. Disse formater er konstant i udvikling og vil derfor variere fra sæson til sæson. I relation til vores forestillinger udvikler ZeBU inspirations- og undervisningsmaterialer, som du både finder digitalt på vores hjemmeside under den givne forestilling, og som I får med jer hjem i trykt format efter teaterbesøget.  

Er du nysgerrig på, hvad vi kan tilbyde netop dig og din klasse, skal du være mere end velkommen til at kontakte vores erfarne teaterpædagog Anne Nymark på anne@zebu.nu.

BLIV INSPIRERET AF SKOLEN PÅ AMAGERBRO

Herunder kan du se en kort dokumentarisk video, der viser et workshopforløb med Skolen på Amagerbro, der igennem et helt skoleår kombinerede teateroplevelser med teaterpædagogiske øvelser faciliteret af ZeBU. 

Videoen er produceret af Amfora Film

»ET WORKSHOPFORLØB MED ZEBU KAN RYSTE EN KLASSE SAMMEN. NOGLE ELEVER TØR PLUDSELIG STÅ FREM OVER FOR KAMMERATERNE. DEN OPLEVELSE ER GULD VÆRD I UNDERVISNINGSREGI.«

– Solveig Türck (PLC fra Højdevangens Skole)

ZeBU er en del af ordningen Åben København, hvis tilbud er tilgængelige for alle daginstitutioner og folkeskoler i Københavns kommune. Vi kan derfor være heldige at kunne tilbyde gratis billetter efter først-til-mølle-princip til én eller flere forestillinger i løbet af en sæson. Tilbuddene vil være at finde på Åben Skoles og Åben Dagtilbuds hjemmesider. I kan sammen med ZeBU også ansøge om finansiering til et længerevarende samarbejde. Vores teaterpædagoger vil facilitere teaterforløbet og skræddersy programmet til jeres ønsker og behov. 

Kontakt teaterpædagog Anne Nymark på anne@zebu.nu for nærmere information og planlægning af forløb.

I forlængelse af en forestilling tilbyder ZeBU workshops faciliteret af vores teaterpædagoger for og med dine børn eller elever, så de får udvidet deres teateroplevelse. Indholdet har en direkte krog i forestillingens sceniske univers. Al teaterarbejdet udspringer af specifikke tematikker og sceniske virkemidler fra forestillingen. Vi laver samskabende teaterprojekter uden et skrevet manuskript. Det, der siges på scenen, er skabt af børnene selv. Ligeledes spejles deres personlige fortællinger også i forestillingernes tematikker og integreres i workshoppen. Med fokus på samarbejde, inklusion og den gode sociale klasseoplevelse kan alle være med. Workshops tager altid udgangspunkt i en teateroplevelse, og vi tilpasser workshoppen præcis til jer. Kontakt os for nærmere aftale.

NYHEDSMAIL

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få adgang til særlige tilbud og masser af spændende teateroplevelser!