Første besøg hos ZeBU

Før besøget
Et besøg på ZeBU starter før tæppet går op. Her kan du læse om de praktiske forhold, du skal være opmærksom på, inden du ankommer til teatret.

Billetter
Billetter til ZeBUs forestillinger kan købes via hjemmesiden og på billettelefon 71 99 88 77.

Medbragt mad
Det er ikke tilladt at medbringe mad i ZeBU. På ZeBU kan du købe drikkevarer, frugt og snacks.

_________________________________

 

Parkering og adgangsforhold

Gående/cyklister
ZeBU ligger på Amager Kulturpunkt, hvor der er mulighed for at parkere sin cykel.

Bus
Bus 12 stopper på Øresundsvej 4. Bus 5C og 350S har stoppe sted på Amagerbrogade lige rundt om hjørnet. Find mere information på Movias hjemmeside eller planlæg din rejse med Rejseplanen

Metro
Nærmeste metrostationer er Amagerbro og Lergravsparken blot ni min. til fods. Find mere information på Metroens hjemmeside

Afsætning af passagerer
Der er mulighed for at sætte passagerer af på Øresundsvej eller Strickersvej.

Parkering
Der er ingen parkeringspladser reserveret til teatrets gæster, men der er mulighed for at parkere i de omkringliggende gader.  Hvis du parkerer i kvarteret fra Øresundsvej i retning væk fra Københavns centrum er parkering oftest gratis. I retning ind mod Københavns centrum er der oftest ikke gratis parkering.

Kom i god tid
Dørene til forestillingen lukker altid præcis ved forestillingens start. Det er derfor en god idé at komme i god tid, så du kan nå at finde din plads og hænge overtøjet i garderoben. På ZeBU er der en hyggelig foyer, hvor du kan nyde stemningen inden forestillingen. Her kan du også købe drikkevarer m.m.

Wifi
Alle gæster kan benytte den gratis wifi-forbindelse i ZeBUs foyer. Spørg billet- eller barpersonale efter adgangskode.