PRISMA – mangfoldighed i dansk børneteater

Hvordan står det til med mangfoldigheden i dansk børneteater?

Dansk børneteater er kendt for sit opsøgende arbejde, sin høje turnéaktivitet og sin årelange politik om at spille dér, hvor børnene er, og er derfor den gren af dansk teater, der når ud til det bredeste og mest mangfoldige udsnit af befolkningen.

Vender man blikket mod de professionelle voksne, der producerer det internationalt roste danske børneteater, er paletten dog knap så farverig, og farveskalaen ret så ensidig. Det vil ZeBU gerne gøre noget ved, og vi har derfor taget initiativ til projektet PRISMA.

PRISMA er et projekt, der gennem research, initiativer og aktiviteter ønsker at bakke op om bestræbelserne på at gøre dansk børneteater mere etnisk mangfoldig.

Projekt starter i foråret 2018.

Kontakt Nanna Bøndergaard Butters, research- og projektmedarbejder på PRISMA, hvis du vil vide mere: nanna@zebu.nu / 22 75 94 37