Om sorgen at blive overset

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Om sorgen at blive overset

Min søster kan holde vejret i 3 minutter og 46 sekunder. Hun kan dykke helt ned på bunden. Min far siger, hun er som en søløve, og min mor synes, hun er en rigtig vandhund. Og så smiler de begge to og ugler min søsters hår. Der er ikke nogen, der ugler mit hår. Hun er irriterende, min søster.

Han vokser op i en kærlig familie, som kæmper hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen. Han er det stille barn, som ser forældrenes stædige kamp, og han vil ikke være til besvær. Derfor bliver han ofte overset, og han føler sig ensom og afvist. Og så har han en møghamrende irriterende lillesøster. Oplev en rørende og billedrig forestilling, hvor skuespiller Lars Dammark står alene på scenen.

Gratis billetter til skoler og institutioner i Københavns Kommune
Igennem En til alle-ordningen, er det muligt for skoler og institutioner i Københavns Kommune at booke gratis gruppebilletter til denne forestilling. Kontakt ZeBU på billet@zebu.nu for booking. Husk at notere skolens navn og klassetrin, ønsket spilledato og tidspunkt, samt kontaktoplysninger med mail og telefon.

Er din skole eller institution uden for Københavns Kommune, kan vi tilbyde gruppebilletter til 40 kr. pr. billet – det gælder både børn og voksne. Køb direkte på teaterbilletter.dk eller kontakt os på billet@zebu.nu.

Alder Fra 11 år

Spilleperiode 30. marts – 9. april 2027

Varighed 50 min.

Pris 40-145

Gæstespil teater Rum og Teatret Gruppe 38

  Køb billet

  Teater i undervisningen

»TEATER RUM OG TEATRET GRUPPE 38’S FORESTILLING, MIN SØSTER ER EN HAVFRUE, ER EN BÅDE STÆRK OG SÅRBARHEDSFYLDT MONOLOG, DER PEGER PÅ KÆRLIGHEDSBÅREN SAMHØRIGHED FREM FOR IRRITATION OG MISUNDELSE I EN NÆR RELATION.« 

– Kirsten Dahl, Teateravisen

Er du nysgerrig på, hvordan du integrerer teateroplevelsen i undervisningen? Så har ZeBU specialiseret sig i det teaterpædagogiske arbejde i 15 år og skræddersyr workshops og partnerskaber, så det passer til netop jeres skole – din klasse. Kontakt os på telefon 71 99 88 77 for at høre mere og læs mere om vores workshoptilbud ved at følge ovenstående link.

KREDITERING

Gæstespil teater Rum og Teatret Gruppe 38
Dramatiker Lars Dammark og Bodil Alling
Medvirkende Lars Dammark
Instruktør Bodil Alling
Komponist Søren Søndberg
Videodesigner Olive Guillemain
Produktion, teknik og bygger Søren la Cour og Lars K. Olesen
Konsulent Catherine Poher
Scenograf Bodil Alling og Søren la Cour
Lyddesigner Søren Sønderberg
Fotograf Liv Højgaard

 

NYHEDSMAIL

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få adgang til særlige tilbud og masser af spændende teateroplevelser!