
JEG SER DIG
En multimedie-forestilling om at føle sig usynlig
Jonas er begyndt at føle sig usynlig. De andre kigger i deres mobiler og går forbi uden at se ham. Først føler han sig ensom og forkert. Så begynder han at kunne lide sin ikke-eksistens. En dag, da han sidder i sin egen verden på en bænk i parken, opdager han, at der sidder en meget anderledes pige på bænken ved siden af. Hun kigger direkte på ham. Clara og Jonas bliver venner, og lidt efter lidt afslører Clara en svær hemmelighed…
Oplev en helt ny forestilling af Meridiano Teatret, hvor filmens bluescreen-teknik møder det analoge dukketeater – og tilsammen bliver der skabt et helt nyt og anderledes udtryk, der taler direkte ind i de unges digitaliserede hverdag.
Børns Vilkår har skabt et skolemateriale for 4. – 8. klasse om digitale fællesskaber og om at føle sig både set og ikke set. Materialet indeholder for- og efterbehandling af forestillingen og tager udgangspunkt i dens temaer og billeder fra forestillingen. Se mere på www.meridiano.dk.
Book gruppebilletter til skoler
Ved skolegrupper over seks tilbyder vi en billetpris à 40 kr. pr. billet – det gælder elever og voksenledsagere. Kontakt os på 71 99 88 77 for at høre mere om billetbestilling. Denne forestilling er anbefalet fra 4. – 8. klasse.
Alder Fra 9-14 år
Varighed 45 min.
Gæstespil Meridiano Teatret
UNDERVISNINGSMATERIALE AF BØRNS VILKÅR

KREDITERING
Dramatiker, instruktør, digital designer og komponist | Giacomo Ravicchio |
Medvirkende | Elise Müller, Lars Begtrup |
Dukkemager | Katrine Karlsen |
Lysdesigner, bluescreen-teknik og afvikler | Andreas Sveistrup |
Tak til | Elever og lærere i 5. – 6. klasse på Den Lille Skole i Bagsværd (24-25) |
Foto | Der er brugt AI i fremstillingen af forestillingens billeder |
JONAS ER USYNLIG. FØRST VAR HAN BARE GENNEMSIGTIG. SÅ BLEV DET MERE OG MERE, OG TIL SIDST VAR DER INGEN, DER KUNNE SE HAM. OPLEV EN FORESTILLING I ET MAGISK BILLEDUNIVERS OM PRÆTEENAGERE I DIGITALT LIMBO.
STØTTEGIVERE
Statens Kunstfond |
Københavns Kommunes Scenekunstudvalg |
William Demant Fonden |
Enid Ingemanns Fond |
Ole Kirks Fond |
Dansk Skuespillerforbund |
Beckett-Fonden |
Axel Muusfeldts Fond |
Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden |
Lizzi og Mogens Staal Fonden |
Dansk Tennis Fond |
Knud Højgaards Fond |