MOLLYS MIKROKOSMOS
Et biodiversitetseventyr om vores fælles fremtid
Molly bekymrer sig meget om klimaet og dyrene. Med de konstante inputs fra TikTok, YouTube og skolepensum er hendes hjerne oversvømmet med dystopiske tanker. Hver dag spørger hun far, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Bliver deres hjem oversvømmet? Kommer der bier til næste sommer? Mollys far ved ikke, hvad han skal stille op. For uanset, hvad han gør, holder Molly ikke op med at spørge eller bekymre sig. I et helhjertet forsøg på at berolige Molly, planlægger han en fælles overlevelsestur ud i skoven. Men turen viser sig at blive helt anderledes end ventet. I et magisk klarsyn åbner naturens arter sig for Molly og far, som inviteres ind i et fælles sprog.
Gratis billetter til skoler og institutioner i Københavns Kommune
Igennem En til alle-ordningen, er det muligt for skoler og institutioner i Københavns Kommune at booke gratis gruppebilletter til denne forestilling. Kontakt ZeBU på billet@zebu.nu for booking. Husk at notere skolens navn og klassetrin, ønsket spilledato og tidspunkt, samt kontaktoplysninger med mail og telefon.
Er din skole eller institution uden for Københavns Kommune, kan vi tilbyde gruppebilletter til 40 kr. pr. billet – det gælder både børn og voksne. Køb direkte på teaterbilletter.dk eller kontakt os på billet@zebu.nu.
Alder Fra 8-12 år
Varighed 45 min.
WORKSHOPFORLØB MED DIN KLASSE
Er du nysgerrig på, hvordan du integrerer teateroplevelsen i undervisningen? Så har ZeBU specialiseret sig i det teaterpædagogiske arbejde i 15 år og skræddersyr workshops og partnerskaber, så det passer til netop jeres skole – din klasse. Kontakt os på tlf. 71 99 88 77 for at høre mere og læs mere om vores workshoptilbud ved at følge ovenstående link.
KREDITERING
| Dramatiker | Simone Isabel Nørgaard |
| Medvirkende | Kristine Lauritzen og Thomas Guldberg Madsen |
| Instruktør | Anna Schulin-Zeuthen |
| Scenograf | Simone Bartholin |
| Dukkemager | Katrine Karlsen |
| Dramaturg | Anne Nymark |